Besøg os på læsesalen
Læsesalen er åben for alle. Du finder vores åbningstider og kontaktoplysninger nederst på siden.
Vejledning til arkivundersøgelsen
På læsesalen kan du få hjælp til din arkivundersøgelse og se bestilt arkivmateriale.
Stadsarkivets medarbejdere står til rådighed med hjælp og vejledning i forbindelse med din søgning efter materiale til arkivundersøgelsen.
Når det gælder slægtsforskningsundersøgelser er det vigtigt at forsyne Stadsarkivet med navne, fødselsdatoer, årstal og steder samt anden relevant information, for at vi kan vejlede bedst muligt. Så hav gerne disse oplysninger klar, når du kommer og besøger os.
Inden dit besøg
Det er ikke muligt at møde op på læsesalen og se arkivmateriale, hvis ikke dette er bestilt i forvejen.
Når du har indsendt en bestilling af arkivmateriale, modtager du en besked om hvornår det kan være klar på læsesalen. Når arkivalierne er kommet ind på læsesalen, står de i 30 dage, før de bliver sendt tilbage til magasinet.
Som udgangspunkt kan der bestilles hvad der svarer til 10 arkivkasser af gangen til benyttelse på læsesalen.
Udforsk vores lokale bogsamling
På læsesalen har vi en lokal bogsamling som kan søges frem via arkiv.dk.
Bøgerne er ikke til udlån, men du skal være velkommen til at benytte dem på læsesalen. Der er alt fra årbøger, historiske tidsskrifter til bøger om Frederikshavn, Sæby og Skagen lokalhistorie samt hjælpemidler til arkivsamlingen.
Frederikshavn Stadsarkiv
Læsesalens åbningstider:
Mandag: 12:30-15:00
Tirsdag: 12:30-15:00
Torsdag: 12:30-17:00
Du finder os i lokale B264 på bibliotekets 1. sal.
Parallelvej 16, 1., 9900 Frederikshavn
Telefon: 98 45 57 72
E-mail: stadsarkiv@frederikshavn.dk