Gå til hovedindhold

Bestil arkivalier til læsesalen

Her kan du bestille arkivalier til gennemgang på læsesalen.

Indhold

    Sådan bestiller du arkivalier til læsesalen

    1. Anvend knappen nedenfor. Du vil blive bedt om at logge ind med MitID.
    2. Skriv "Bestilling af arkivalier" i emnefeltet.
    3. Angiv dit telefonnummer eller mail - hvis vi har brug for flere oplysninger.
    4. Angiv formålet med undersøgelsen - i tilfælde af, at du skal anmode om tilladelse til at se ikke-umiddelbart tilgængelige arkivalier.
    5. Angiv præcist hvilke arkivalier bestillingen drejer sig om (registreringens nummer og arkivaliernes løbenummer fra Arkiv.dk).

    Søg registreringen frem via Arkiv.dk

    For at vi kan finde de rette arkivalier frem til læsesalen, har vi brug for en præcis angivelse af hvilke arkivalier det drejer sig om. Det finder du nemt ved at søge registreringen frem i Arkiv.dk og finde det nummer, der står øverst, når du er inde på registreringen. Herefter skal du gå ned i feltet "Yderligere indhold", hvor du kan trykke "Fold alt ud" og finde det løbenummer, der står ud for de arkivalier, du gerne vil bestille.

    Søg registreringen frem via Arkiv.dk her (åbner i ny fane)

    Som udgangspunkt kan der bestilles hvad der svarer til 10 arkivkasser af gangen.

    Hvad sker der, når du har sendt en bestilling?

    Når du har indsendt en bestilling af arkivalier til læsesalen, modtager du en kvittering med besked om hvornår de kan være klar på læsesalen.

    Arkivalierne skal som oftest hentes ind fra fjernmagasin, så der kan gå nogle dage før de er fremme. Når arkivalierne er ankommet på læsesalen, står de i 30 dage, før de bliver sendt tilbage til magasinet.

    Har du ikke modtaget svar fra Stadsarkivet inden for en uge, så henvend dig via tlf. 98 45 57 72 eller mail stadsarkiv@frederikshavn.dk, da der kan være driftsforstyrrelser.

    Hvis du ikke har mulighed for at logge ind med MitID, kan du altid bestille arkivalier til gennemgang ved at kontakte Stadsarkivet enten på tlf. 98 45 57 72 eller mail stadsarkiv@frederikshavn.dk.

    Du er også velkommen til at møde op på læsesalen i vores åbningstid og bestille arkivalier, men vær opmærksom på, at det ikke vil være muligt at se arkivalierne samme dag, da de først skal hentes fra fjernmagasin.

    Se vores åbningstider her

    Find os her

    Frederikshavn Stadsarkiv

    Læsesalens åbningstider:

    Mandag: 12:30-15:00
    Tirsdag:  12:30-15:00
    Torsdag: 12:30-17:00

    Du finder os i lokale B264 på bibliotekets 1. sal.

    Parallelvej 16, 1., 9900 Frederikshavn 

    Telefon: 98 45 57 72

    E-mail: stadsarkiv@frederikshavn.dk

    premium bootstrap themes