Gå til hovedindhold

Tidslinje over Sæbys historie

  • 1524

    Sæby får købstadsprivilegier af Kong Frederik 1 den 10. august.

    Købstadsprivilegierne blev udstedt af Kong Frederik 1., og gav byen en større grad af administrativt selvstyre og bestemte rettigheder, herunder at kunne handle og drive håndværk. 

    Sæby skylder i høj grad sin købstadsstatus til Stygge Krumpen: Bispen i Børglum og Nordjyllands mægtigste mand. Dette kan også ses i det usædvanlige, at det ikke er kongens navn, der indleder byrettens 28 paragraffer som det ellers plejer, men bispens, hvorfor Sæby også bliver kendt som "Bispens By".

    Byen går på dette tidspunkt under navnene "Søby" og "Mariested". Søby takket være byens placering ved havet, og Mariested takket være munke fra Karmeliterordenen, som havde fået bygget et kloster i byen ca. 1462. De er nemlig dedikeret til Jomfru Maria. 

    På dette tidspunkt er Sæby Købstad i vækst, hjulpet på vej af frihandlen givet med købstadsrettighederne. 

  • 1525 ca.

    Sæby Kirke får sideskib opført.

    Kirken blev originalt opført ca. 1460-1470 sammen med karmeliterklosteret.

  • 1536

    Byens karmeliterkloster lukker i forbindelse med reformationen, og Stygge Krumpen afsættes.

    Klosteret bliver nedlagt efter reformationen, og dets materiale bliver brugt til nybyg, eksempelvis sten til at sikre havnen mod Kattegat. Selve kirken får dog lov at stå og står til dags dato.

    Laurids Bojsen bliver Sæbys første protestantiske præst.

    Kongen beslaglægger Sæbygård Slot efter Børglum Bispestol nedlægges.

    Det er formentligt her, at brugen af "Mariested" stopper på grund af klosterets nedlæggelse.

  • 1549

    Sæby får latinskole, grundlagt af Biskop Oluf Chrysostomus.

  • 1560

    Sæbygaard Slot overgår til privat eje.

    Første ejer er admiral Otto Rud og hustru Pernille Rud (født Oxe). Efter admiralen ender sine dage i en svensk fangekælder i 1565, bygger den efterladte enke Sæbygaard Slot om til et større renæssanceanlæg. I 1576 står det nye Sæbygaard Slot færdig, og den nuværende hovedbygning er bevaret fra denne tid. Sidenhen er der gennemført adskillige ombygninger, herunder tilføjelse af et spir i 1861 over hovedporten, som måtte fjernes i 1991, da det var for tungt.

  • 1563-1570

    Syvårskrigen mod Sverige, hvor 40 mand fra Sæby bliver hvervet i 1564.

  • 1565

    Mogens Juels Hospital oprettes - et hjem for byens fattige.

    Et hospital er på dette tidspunkt en betegnelse for et hjem for fattige. Hospitalet bliver oprettet af Mogens Juel og hustru Inger Tidemandsdatter.

  • 1608 ca.

    Sæby rammes af brand.

    Det er den første dokumenterede brand i Sæby, som umiddelbart går værst ud over de bedre stilledes ejendomme i byen.

  • 1621

    Johanne Pedersdatter brændes på bålet for hekseri.

    To kvinder bliver anklaget for hekseri. Den ene klarer frisag, men sognepræsten insisterer på, at den anden kvinde - Johanne Pedersdatter - har forhekset ham, hvilket resulterer i en skyldig-kendelse. Dette til trods for broderen Mads Pedersens bedste forsøg på at få hende frikendt.

  • 1627-1629

    Sæby bliver hovedkvarter for invaderende tyske tropper.

    Under 30-års krigen bliver Jylland besat af tyske kejserlige tropper, og den ungarske oberstløjtnant Montoya vælger Sæbygaard Slot som sit hovedkvarter.

    Omkring jul bliver Sæby ved en fejltagelse beskudt af danske skibe, i forsøget på at ramme skanser bygget af de tyske styrker.

    Illegale sejlruter starter i og omkring Sæby og blandt andet Aalborgs borgmester og ejerne af Sæbygaard Slot flygter herfra til Norge.

    Tyske kejserlige tropper forlader Sæby og Jylland i 1629. Sæbys indbyggere led gentagne overgreb fra de tyske tropper under besættelsen, til trods for, at de tyske soldater fik reprimander fra deres officerer.

  • 1630-1644 ca.

    Sæbys befolkningstal er mellem ca. 600-700 indbyggere.

    Sæby er en forholdsvis lille købstad i perioden. De fleste fisker som erhverv, men der er også en del købmænd og håndværkere i byen.

  • 1640

    Sæby Vandmølle ejes af Kong Christian 4.

    Det er uvist, hvornår den originale mølle blev bygget, men den eksisterede i hvert fald i første halvdel af 1600-tallet. I 1640 er den i kongeligt eje, men efter møllen blev ubrugelig grundet sandflugt, is og vandstrømmen i Sæby Å, sælger tronen den til Elisabeth Bille Arenfeldt, som genopfører den i 1710 i en skikkelse, der ligner den vi ser i dag.

  • 1644

    Sæby plyndres af svenske tropper under Torstenssonkrigen, og ca. 1/3 af byen brænder ned.

    Plyndringen d. 20. januar kommer som en hævnaktion efter, at Sæbys borgmester udleverede et svensk sendebud til de danske myndigheder i København. Dette til trods for, at sæbynitterne havde betalt svenskerne for ikke at blive plyndret.

  • 1657

    Svenske tropper når Sæby efter at have krydset de tilfrosne bælter under Karl-Gustav krigen.

    Mange flygter fra deres hjem, og svensk krigsskat ripper stort set Sæby og hele Nordjylland for værdi. 

    Skovene omkring Sæby lider, da svenskerne fælder omkring 6.000 træer.

    Strandgade rammes af brand, hvor bl.a. Mogens Juels Hospital går til grunde.

    Freden kommer i 1660, men krigen efterlader Sæby i fattigdom, og byen kommer under lovløse tilstande og bliver i en periode et usikkert sted at bo.

  • 1675

    Mogens Juels Hospital genopbygges.

    Det bliver opført af Oluf Ottesen og står stadig i dag på adressen Strandgade 2 under navnet "Det Gamle Hospital". Det kunne huse mellem seks og otte fattiglemmer.

  • 1677

    Kort over Sæby - Seboivm.

    Kortet er af Peder Hansen Resen og Johan Husman.

  • 1681

    Toldstedet flyttes fra Sæby til Fladstrand.

    Flytningen bliver et hårdt slag for Sæby, da dette fratager byen megen havnetrafik. Flere svære tider venter Sæby.

  • 1700 ca.

    Endnu et hjem for fattige - Rhuus' Hospital - stiftes.

    Hospitalet, som kan huse fire fattiglemmer, gives til byen af den velhavende købmand og borgmester Christen Rhuus. Bygningen har i dag adressen Algade 20.

  • 1723

    Den første af Arenfeldt familien - Lave Beck Arenfeldt - overtager Sæbygaard Slot.

    Slottet forbliver i Arenfeldt familiens eje i over 250 år.

  • 1740

    Sæbys latinskole lukker, 209 år gammel.

  • 1741

    Sæbys egen Jacob Severin grundlægger byen Jakobshavn på Grønland.

    I dag er Jakobshavn hjem for ca. 4.600 indbyggere.

  • 1754

    Prospekttegning af Sæby.

    Det er en købstad i hårde tider, som er afbilledet. Tegningen udført af Johan Jacob Bruun. 

  • 1769

    Sæbys indbyggertal falder til et lavpunkt af 483 indbyggere.

  • 1792

    Sæby rammes af to stormfloder.

    Sæby har ofte været offer for havets lunefulde temperament, som typisk beskadiger havnen. I denne omgang ødelægger stormfloderne også flere skibe og pakhuse.

  • 1803

    Sæby får sine første politibetjente.

    De bliver dog først fastansat i 1818.

  • 1815

    Byens første levedygtige apotek åbner i Søndergade.

    Indtil Carl Johan Pauli åbner sit apotek i Søndergade 9, havde flere apotekere tidligere forsøgt i Sæby, men alle måtte lukke få år efter.

  • 1818

    Oprør bryder ud i Sæby under degnen Martin Dietz.

    Dietz skal for retten i Sæby for falske anklager af embedsmænd og for at opildne til uroligheder i befolkningen. Under sit ophold i Sæby får han lov at gå frit, hvilket giver ham rig kontakt til den selvsamme befolkning, han er anklaget for at opildne.

    Det går som det kan forventes og i et forsøg på at flytte Dietz fra byen, gør befolkningen modstand, hvor to betjente må opgive at komme til ham. Der kaldes på forstærkninger fra militæret og d. 25. august ankommer 20 soldater med officer, hvorpå de bliver omringet af folkemængden, der bomber soldaterne med sten, indtil de bliver nødt til at trække sig.

    Tre dage efter bliver der sendt yderligere 180 soldater til byen, og så går den ikke længere! Dietz og op mod 50 personer fra folkemængden bliver efterfølgende dømt.

  • 1821

    Der udbryder storbrand i Søndergade.

    10 huse lider skade eller brænder til grunden. Årene efter følger flere mindre brænde.

  • 1825

    Sæby rammes endnu engang af stormflod.

    Sæbys Havn er på dette tidspunkt i dårlig stand, på grund af gentagne storme og oversvømmelser. Dertil kommer en fortsat tilsanding af å-havnen, som altid havde været et problem.

  • 1834

    Befolkningstallet når 714 indbyggere.

    De fleste indbyggere arbejder på dette tidspunkt som enten fiskere, søfolk eller håndværkere. Sæby begynder nu så småt at gå lysere tider i møde. 

  • 1840'erne

    Byens hovedgade bliver belagt med brosten.

  • 1842

    Sæby Havn får ny mole.

    Dertil kommer også et lille havnebassin, men tilsanding er stadig et problem.