"BIO"-Skagen, en omskiftelig eksistens

Stadsarkivs registrering af arkivmateriale fra den gamle biograf: ”BIO ” i Skagen har givet anledning til følgende lille artikel.

Arkivmaterialet består fortrinsvis af regnskabsbøger som fx programhovedbøger, indtægtshovedbøger, lister over billetsalget, kassejournaler, lønningsregnskaber og endelig en scrapbog fremstillet, at dømme efter artikeludklippenes alder, i perioden 1962-1972. Scrapbogens indhold dækker en bred spektre af emner, der alle på en eller anden måde relaterer til biografvirksomheden såsom: filmomtaler, kritisk holdning til TV’ets indtog i de danske stuer, interview med forskellige biografmænd og filmproducenter, filmfremvisninger samt debatten omkring biografens tiltagende dårlige økonomi sidst i 1960'erne.

DEN FØRSTE BIOGRAF

Initiativtageren til Skagens første biograf tømremesteren Karsten Pedersen (Tolne 1860 – Skagen 1930), karakteriseres jf. en af scrapbogens mange artikeludklip som en sand visionær, hvad angår byggeri, turisme, handel og som denne artikels overskrift indikerer behovet for en biograf i Skagen.

Karsten Pedersen var bygmesteren bag det i 1960’erne nedrevede Karstens Hotel (opført i forening med det tidligere Højskolehjem). I forbindelse med samme lod tømrermesteren ligeledes i 1908 opføre en biograf: Skagen Biografteater. Biografen var af en anseelig størrelse set i lyset af hvor mange indbyggere, der var i Skagen dengang. Salen kunne således rumme 200 biografgæster eller hvad der svarede til ca. 1/10 af Skagens indbyggere. De gode pladsforhold gik da heller ikke datidens anmeldere forbi, nedenstående citat er fra en af scrapbogens mange udklip finder: 

”Biografen (red.)…Der sagde sparto til alle tidens biografer med hensyn til størrelse og indretning”.

Biografen skulle ligeledes have været en pryd rent visuelt. Det æstetiske indtryk biografgængerene gik i møde, når de entrede biografens ”haller” var ikke jævnt; onde tunger ville måske kalde ”arrangementet” en kende bornert. Men i en anmeldelse af biografteatret i anledningen af åbningen var skribenten ikke i tvivl:

”Den ny Teaterbygning, der er opført i den nordlige Del af Højskolehjemmets Have, tæt ved Jernbanepladsen, er tegnet af den unge. talentfulde Arkitekt Aggersborg af Aarhus og tager sig ganske overordentlig pyntelig og stilfuld ud. Det er sikkert en af de allersmukkeste Bygninger for Biografteatre i Danmark”.

Rosende ord og man kan da kun give anmelderen ret jf. billederne 4. og 5.

Tømremesteren havde i forbindelse med udsmykningen allieret sig med malermesteren Chresten Pedersen, der i tidens stil dekorerede biografen med motiver i frescoer inspireret af den italienske renæssance.

I 1918 blev biografen, i forbindelse med et ejerskifte af Karstens hotel, flyttet til Karsten Pedersens nyombyggede Thorkild Skarpæs Gård (et byggeri der giver associationer til vore dages shoppingcentre, men det er en helt anden historie, som må bringes andet steds). Efterfølgende led det nok så fornemme biograflokale ved Karstens hotel en krank skæbne, idet den nye hotelejer fandt det mest anvendeligt at genbruge biografens renæssancedekorerede ”sale” som parkeringshus for hotellets gæster.

Med adresse i Skarpæs Gård havde Skagen Biografteater og den fremtidige biografvirksomhed i Skagen fundet sit permanente leje, hvor kun de fysiske rammer ændredes, som fx under moderniseringen i 1941, hvor den ”irriterende” krig pludselig gav en del panderynker i forhold til at erhverve sig de tiltænkte lædermøbler med liggesæder. I forbindelse med ombygningen og indretningen af Skagen bys nye biograf ”BIO” i slutningen af 1950’erne, lod biografarkitekten Holger Pind en del af den originale frise fra Skagen Biografteater nedpille for herefter at opsætte denne over foyerens indgangsparti (se figur 1 og 5). Frescoen har således kunnet nydes af BIO’s mange gæster og samtidig kædet Skagens bys biografhistorie sammen. 

"JAGET AF TV" DEN DOMINERENDE KASSE

Som nævnt indledningsvis omhandler en del af artikeludklippene i scrapbogen fjernsynets eller TV’ets indtrængen på hvad der tidligere var biografernes domæne; nemlig muligheden for at fremvise film for et betalende publikum. Således giver scrapbogens indledende artikel: ”Jaget af TV” en noget sarkastisk beskrivelse af TV’ets anmassende udbredelse, TV’et er blevet et fast medlem af familien harceleres der:

”de (red.) ...Førhen rare komsammen’er med småsnak og diskussioner er mange steder endt som plagsomme biografforestillinger, hvor det gælder om at holde kæft, og hvor ingen hverken værter eller gæster, om de skulle få trangen, tør tage initiativet til at trykke på den velsignede knap, der kan slukke lyset i den dominerende kasse”.

Endvidere konstateres det i samme artikel at TV’et ligeledes er skyld i at: ”Det almindelige familieliv er gået fløjten”. Noget af en påstand, men diskussionen synes nu ikke fremmed.

Nedenfor ses en affotografering af en satirisk tegning fra scrapbogen, hvis budskab følger bogens røde tråd jf. kritikken af fjernsynskikkeriets omfang.

Man skulle næsten tro, at tegningen var et bestillingsarbejde fra ”BIO's” side, for i samme periode var der røre i andedammen hvad angik biografens før omtalte dårlige økonomi samt ikke mindst den nærmest evendelige diskussion om hvilke filmfremvisninger, der skulle dominere ”BIO's” lærred. 

BIOGRAFDRIFT I KOMMUNAL REGIE

Det startede ellers så godt i den nye ”BIO”, en artikel beretter om et godt indtjeningsår i 1962. hvor biografdriften høstede et pænt overskud på i alt 35.937,- kr. Den tidligere borgmester i Skagen Carl Berg udtalte sig yderst positiv omkring overskuddet, de mange penge kunne kanaliseres over i andre kulturelle aktiviteter som fx Skagen musik og teaterforening, FOF og AOF. Støtten til de andre kulturelle institutioner med ”BIO's” indtjening var dog, som borgmesteren understregede, et engangsbeløb. Der var altså ikke tale om, at biografen, på sigt, skulle holde Skagen by's andre kulturelle institutioner økonomisk oven vande.

Til trods for det fine økonomiske resultat var der under overfladen en vis ”murren”, uoverensstemmelser i biografudvalget hvad angik biografens repertoire. Formanden overlæge Randolf Aabye glædede sig således også over overskuddet, men i det følgende spores en vis utilfredshed med biografens daglige leder direktør Bruun og dennes valg af film. Det er en helt igennem klassisk diskussion om, hvad film/kunst egentlig er, kontrasten mellem lægmand, fagmand samt diskussionen om hvad man som samfundets ”ledere”, vejvisere og forældre bør fylde den let påvirkelige ungdom med. En diskussion der den dag i dag er aktuel og hvor udbuddet af visuel underholdning for børn i alle aldre er steget ekspotentielt og røster om varsomhed mht. påvirkning af ungdommen synes at drukne i strømmen af nye tilbud.

Det kommer næppe som en overraskelse, at biografformanden overlæge Aabye gerne så flere film i biografen med anstrøg af den hjemlige og velkendte samfundsnorm, for som han siger: ”Morten Koch kan også være godt engang imellem”. Løsningen på problemet med biograffilmenes ”lave standard” jf. Aabye kunne imidlertid være at adskille biografdirektørens løn fra biografoverskuddet; altså fast løn frem for procentaflønning i forhold til publikumsbesøgene.

Det er ganske fornøjeligt at følge diskussionen om biograffilmenes standard, særligt når man har mulighed for at følge med i programhovedbøgerene for biografdriften i samme periode. En hurtig undersøgelse viser, at der kom ganske mange biografbesøgende når der fx blev vist James Bond film og at indtjeningen følgelig har været fin (dog med forbehold for dækning af div. udgifter i forbindelse med fremvisning af udenlandske film fra de store selskaber, der var både dyrere og sværere at anskaffe). Et eller andet sted ser det altså ikke ud til, at biografformand Aabyes argumentering imod den lave film standard holder helt vand. I det hele taget ser det mest af alt ud til, at sagens kerne omhandler diskussionen om smag og behag. Men det er der jo en enestående chance for at få uddybet ved at besøge Frederikshavn Stadsarkiv, hvor du selv ville studere materialet nærmere.

ARKIVMATERIALET

Som tidligere nævnt består arkivmaterialet fortrinsvist af regnskabsmateriale dvs. regnskabsbøger indeholdende side efter side med udførligt nedskrevede og bogførte regnskaber; jo det fornemmes straks, at arbejdet er udført nærmest med passion for flotte og nøjagtige kolonner, streger, underskrifter m.m.

Materialet er ved første øjekast nok en kende trivielt, ja måske endda nærmest uoverkommeligt. Men tøv ikke, regnskabet giver et helt igennem fantastisk indblik i biografdriftens vilkår fra 1950'erne til midt 70'erne. Der er nærmest uanede muligheder i forhold til studier af materialet, man kunne eksempelvis undersøge den lille regnskabsbog fra Chokoladekiosken, hvilke typer chokolader/slik blev der solgt mest af i perioden og er det, ved en sammenligning med andre salgssteder i fx Skagen eller for den sags skyld andre steder i Danmark, et repræsentativt udvalg/salg for perioden; kort sagt, hvordan var slikmoden i Skagen i 1960'erne, når der skulle ses film og spiste man overhovedet popcorn? I dag ville det fx nærmest være utænkeligt at gå i biografen uden også at spise popcorn.

Der er også mulighed for at kigge i regnskaber for aflønning af biografens ansatte (undtaget direktøren). Det er således muligt at se hvad en biografansat tjente som piccolo eller kiosksælger. I den forbindelse ville det være muligt at undersøge om der fx var ligestilling mellem kønnene hvad angik aflønningen? Var jobbene godt betalt sammenlignet med andre typer jobs? Var det muligt at stige i løn? Fulgte lønnen den generelle lønudvikling på arbejdsmarkedet? M.m. Som det ses er der virkelig mange muligheder med materialet. Skulle det fange din interesse så er arkivet selvfølgelig behjælpelig med at finde yderligere materiale, der kan sammenlignes med ovenstående. 

Endeligt er der jo hele diskussionen om film standarden. En meget spændende diskussion der er lige til at gå til i kildematerialet. I den forbindelse skal nævnes noget skribenten af denne artikel faldt over; nemlig mængden af sex/pornofilm der blev fremvist i ”BIO”. Sidst i 1960'erne blev det åbenbart meget populært at gå i biffen og se disse kødfulde film hvorfor? Ved nærmere eftertanke kom undertegnede i tanke om ”dillen” med sengekant filmene fra 1970'erne, men i programhovedbøgernes lister finder man også titler, der er en kende frækkere end:  I tyren tegn, hvad med fx denne: Gifte kvinders sexliv? En besøgende på Stadsarkivet kom med følgende måske noget fordomsfulde forklaring på det med sex/pornofilmene: 

”Det var fordi Skagen var en fisker by. Når fiskerne kom i land skulle de se noget porno og så i byen og så videre...” 

En mulig forklaring. En anden gives af Jørgen Gunthel (der overtog biografdriften i midt 70'erne). I en avisartikel fra Vendsyssel Tidende fra 19. november 1978, her skyldes de mange sex/pornofilm turisterne i Skagen; en yndig illustration af hvorledes turismen er en allround forretning; der må høstes, hvor høstes kan.

Forskellige forklaringer på denne i dag noget fremmedartet filmfremvisning i en ”almindelig” biograf. Men er der noget om snakken med de der fiskere? Vistes der ligeledes mange sex/pornofilm i andre fiskerbyer som fx Frederikshavn, Hanstholm, Esbjerg eller Rønne for den sags skyld? Eller hænger det i højere grad sammen med turismen, som Jørgen Gunthel var inde på?

Ovenstående er alle blot eksempler på undersøgelser, der kunne gøres med materialet omkring ”BIO”. Som skrevet er du/I meget velkomne på Frederikshavn Stadsarkiv for at foretage yderlige studier udi det spændende biografmateriale.